SAMMENSURIUM AF BOTOX, FILLER OG MOR

Om at være sin egen lykkes smed, mens vi mennesker er ofte vores egen største kritikker. Ganske enkelt et indlæg om at gøre de ting som gør dig glad, i et sammensurium af botox, filler og mor!
Hudløst ærligt om min egen forfængelighed, i et mix af min forkærlighed til Camilla Rude. Det er ingen hemmelighed, at vi vi mennesker er ofte vores egen største kritiker. Ærgerligt. Ja måske, men det ændre ikke faktummet. Vi bruger timer foran spejlet, på at vælge tøj, gå til frisør og få ordnet vores negle. Uden nogen peger fingre af os, forsøger vi hovedløst at være den bedste udgave af os selv. Ikke for andre, men for os selv! Og det er vel også ganske naturligt.
Når det kommer til botox og filler, er der delte meninger om hvad er passende når man er mor. Jeg har aldrig været pjattet af at blive sat i en boks, og andre skal diktere hvad jeg skal og ikke skal. Til gengæld er jeg er stor fortaler for, at du skal gøre de ting som gør dig glad og at hvis du er utilfreds med noget, så må du sørme ændre det. Det er ingen hemmelighed, at jeg ligesom du, har hørt om at mimik er vigtigt for børn. Ganske sandt, det er det. Ingen har sagt, at du ingen mimik har med Botox, det handler om at finde en klinik som har de samme overbevisninger som du har. Og i øvrigt en mor som elsker sig selv, er bestemt også vigtigt. Jeg ønsker, at min datter skal lærer, at verden ingen begrænsninger har og at det kvinder gør noget ud af sig selv, kun for dem selv. Hvis hun én dag, skulle stå i en situation hvor hun ønsker at ændre noget, skal hun aldrig være pinlig eller tilbageholdende. Hun skal være gennemovervejet, men ikke begrænset af samfundets meninger og holdninger. Hun skal være sig selv, træffe hendes egne valg og følge den sti som gør hende glad. Kun hende.
Botox og filler. Det er bestemt ingen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for begge partner. Ærligtalt startede jeg kort tid efter det livsændrende overfald i 2008, som bare fik mig til at se 10 år ældre ud på 4 mdr. Sorgen var udover hele mit blege ansigt og til trods for jeg var mere død end levende inden i – var det ikke ensbetydende med jeg ville dele det med alle mennesker på min vej. Nej. De rynker som kommer fra sorg, ville jeg aldrig se i mit ansigt igen. De er fra en tid, hvor smerten fyldte hele mit liv og det lyden af brækkede ribben var en fast del af mine daglige angstanfald. Og jeg har været glad for både botox og filler siden.
Nu kan jeg kun tale for mig selv, men for mig har det været vigtigt, at jeg ligner mig selv. Og selv efter 10 år, har jeg samme udgangspunkt. At de ændringer som jeg gør, er så naturlige som overhoved muligt. Og her er det yderst vigtigt at det sted jeg går, har sammen overbevisning som jeg selv – naturlig frem for plastic fantastic. Igennem de sidste utrolig mange år, har jeg gået hos Camilla Rude. Hvor jeg føler mig enormt tryg! For mig er tillid, tryghed og ærlighed, alfa omega for alle de tiltag jeg gør for mit udseende. Lige fra frisør til skønhedsklink.
Hvad får jeg så lavet? Ja, bundærligt. Jeg får botox i panden, mellem mine bryn og i siden ved øjnene, ligeledes ved kæben. Jeg har fået lavet mine læber i mange år – dog ikke i øjeblikket, da jeg egentlig har smukke læber nu. Jeg har filler i mine kindben, som jeg iøvrigt elsker! Som afslutning, vil jeg lige nævne, at jeg altid har personalet hos Camilla Rude med på en vurdring om hvad jeg bør og ikke bør have lavet. Jeg finder det ekstremt vigtigt, at omgive mig omkring kompetence og erfarende mennesker! Dette indlæg er ikke sponsoreret eller reklame, blot en piv glad og tilfreds kunde!!
Ingen kommentarer endnu