ER DET OKAY AT BESTIKKE SIT BARN?

Er det okay at bestikke sit barn? Havde du spurgt mig inden jeg blev mor, havde mit svar været NEJ. Men forestillingerne om hvordan man som forældre vil agere i forskellige situationer VS. den virkelige verden. Vi kan tale stolpe op og stolpe ned omkring hvad er rigtigt og forkert, men bestikkelse virker altså! Som sagt, havde du spurgt mig da jeg var højgravid, havde jeg grint af dig og pænt sagt: Det kunne aaaaaldrig falde mig ind at bestikke mig barn. I øvrigt mens jeg sødt nussede min maven. Bull-fucking-shit. Den forestilling, som vi igennem 9 mdr’s graviditet bygger en forventning op omkring vores forældreskab, er ( var for mig ) en urealistisk forventning. Faktisk, oplevede jeg efterfølgende, at jeg havde givet mig selv en standard som jeg simpelthen skulle leve op til, hvordan jeg burde agere som mor og en masse fy-fy situationer med en masse pisse-dårlig mor-samvittighed. Bottom Line: Jeg er en lorte mor, min datter har en iPad og jeg bestikker hende med is for at skyde fine poleret billeder af hende til min instagram.
“Skat, hvis du får taget et billede i dit nye fine tøj, så får du en is”
Kærlighedsvæsnet “Is!!!”
“Okay min skat, så skal du bare stå her”
BUM!!
Easy peasy 😉
Igennem de sidste 3 år, har jeg givet slip på de forventninger og urealistisk krav. Det er simpelthen for tåbeligt. Naturligvis er det ikke hverdags-kost, at jeg bestikker med is i lange baner. Men jeg synes mange af os forældre er gode til at give et poleret billede af vores hverdag. Jeg skal være den første, som siger jeg er pisse god til poleret og særligt en poleret instagram – men hudløst ærligt, slap nu af! Og hvad så, om du bestikker, dit barn ser iPad og du tager et glas vin mens du ryger en smøg? Gør det dig til en pisse dårlig forældre? Livet er til for at leves og de begrænsninger vi sætter op for os selv, burde vi smide direkte ud i badevandet.
Nu vil jeg drikke rose og nærstudere min tinder!

Ingen kommentarer endnu