BIG CRUSH: MARMAR COPENHAGEN

Når en kvinde forelsker sig, er der ingen vej tilbage! Det er præcis dén følelse jeg har med børnetøjmærket, MarMar Copenhagen. Der er ingen tvivl om at det er en ny jungle man træder ind i, det øjeblik man ser to steger på en graviditetstest. For mit vedkommende skulle der 4 test til, før jeg fik banket realiteten ind i mit tykke hoved. Det er en parallel verden til den du har levet i. Livet før barn/børn. En ny verden åbner sig. En jungle, som du umuligt kan navigere rundt i og mens du forsøger at finde svaret på google, blogs og magasiner. Går det op for dig, at du vitterligt ikke ved en skid om dét du er på vej ind i. Sådan havde jeg det ihvertfald selv.
Mærker som MarMar Copenhagen, Bugaboo og Flexa var engang fuldstændig ukendte for mig og idag ville jeg ikke leve uden! Jeg kan tydeligt huske, da jeg stod gravid og vaskede det ny indkøbte tøj til Kærlighedsvæsnet. Havde købt nærmest alt i en kvalitet, jeg ikke kunne drømme om at købe idag. Det er simpelthen for dyrt at købe for billigt!! Da det ofte også betyder at tøjet går i stykker på kort tid eller ikke kan blive rent. Igennem min tid som mor, har jeg forelsket mig hovedløst i MarMar Copenhagen. Naturligvis af flere årsager: En kvalitet som holder og et mode-lækkert design! I min optik skal tøj til børn holde til mange vaske og lange børnehave dage. Det betyder ekstremt meget, at lynlåsen i jakken ikke knækker, at det hvide kan blive hvidt igen ( også efter en god tomatsuppe tur ), at der ikke er huller i bukserne efter en sjov eftermiddag på legepladsen. MarMar Copenhagen er et brand, som jeg er meget meget glad for både til Kærlighedsvæsnet garderobe men også i min egen. MarMar Copenhagen har en kvindelinje, By MarMar Copenhagen, hvor de skaber nemlig de mest fantastiske produkter til mor, som matcher til kids-wear. Og du ved, at jeg er pjattet med hele matchy matchy konceptet med sit barn!
Kærlighedsvæsnet har en kjole på, Dayla i brunt red stripe. Til MarMar Copenhagens 10 år jubilæumsfest havde de ansatte en nederdel og skorte på i samme farve til kvinder. HELDIGVIS er disse kommet i produktion og matcher så smukt sammen med den fortryllende kjole, bluse eller sommer-bodystocking til barnet i samme varme. Du kan finde nederdelen til kvinder her og skjorten til kvinder her. Ligeledes hos By MarMar Copenhagen, finder du ligheder i print, stoffer og farver til MarMar Copenhagen børnekollektion og jeg skal være bund ærlig: JEG ELSKER DET!
Jeg er ikke den eneste, som har et særligt kærlighedsforhold til MarMar Copenhagen og er pjattet med deres fantastiske style og kvaliteter. På Reshopper ( en markedsplads-app hvor man sælger stuff til børn ) lægger MarMar Copenhagen nummer 1, som det mest solgte brand. Det siger vitterligt meget om deres vanvittige gode kvaliteter, som holder langt længere end den periode barnet bruger tøjet. Med en stor forståelse for hvorfor MarMar Copenhagen er så populært hos forældre, kan jeg kun anbefale nybagt og kommende forældre at kigge forbi www.marmar.dk.

Ingen kommentarer endnu