DEN EVIGE DÅRLIGE SAMVITTIGHED

Én af forældres lod, den evige dårlige samvittighed over for sit barn!
“Åh gud nej, bare hun ikke er den sidste som bliver hentet” kan jeg høre mig selv sige højt, mens jeg træder ( meget ) hårdere på cyklens pedaler. Den får ikke et grams kærlighed og iøvrigt er jeg pisse træt af den ikke har motor! Det er modeuge, en af de travleste uger og realiteten rammer mens arbejdet kalder. Jeg har kun mig til at få ligningen af hverdagens opgaver, til at gå op i en højere enhed. At jonglere i mellem karrieren og rollen som alenemor, det er dælme med tungen lige i munden i disse dage og en helveds dårlig smag i munden. Kærlighedsvæsnet er længere tid i hendes vuggestue end normalt. Føj jeg har dårlig samvittighed. Virkelig. Føler mig som en pisse dårlig mor!!

“Jeg burde også være mere nærværende” Maden laver jo ikke sig selv, bordet dækker ikke sig selv og kærlighedsvæsnet finder ikke selv hendes vej til badekaret. “Åh pis, de lorte opgaver. Jeg burde jo bare lege med Duplo, læse en bog eller skabe mig tosset på gulvet sammen med hende“… jeg satte fjernsynet til. Hverdagsopgaverne stinker ind imellem og endnu et stik af dårlig samvittighed finder vej. Jeg beroligere mig med, at det kun er et par dage. Det er slut om lidt, så er jeg tilbage til de faste rutiner og rammer …  Senere afleveringer og tidlige afhentninger – Forhåbentlig med lidt mindre dårlige smag i munden. De skyhøje lorte forventninger vi mødre har til os selv, bider os i numsen ind imellem. Og det stinker jo! Er vi bare dømt til at have dårlig samvittighed?