EN VIRKELIG OVERDREVET GOD NYHED – SIGNE MØRKEBERG SJØSTRØM
EN LYKKELIG STUND

EN VIRKELIG OVERDREVET GOD NYHED

signemorkebergsjostrom-5

Idag fejre vi en virkelig overdrevet god nyhed, som både fortjener sejres dans og en kæmpe juuuuhuuuu!! Mens jeg har den vildeste trang til at styrte op på det højeste bjerg og skrige: “Fucking YES”, så ( til mine forældres store glæde ) nøjes jeg sørme med at skrive et indlæg. Hold nu på hat og briller – Kærlighedsvæsnet har fået vuggestueplads pr. 1 juni! OMG det er jo de mest fantastiske nyheder og endda på Nørrebro, hvor jeg faktisk var nummer chok! Mine charmerende opkald og flytningen af behovsdatoen fra 3. April til 6. Feb, må havde give pote!!

Med datoen på plads, kan jeg få ro i maven. Ikke flere bekymringer om hvornår mon pladsen kommer. Slut med følelsen af ikke at være tilstrækkelig overfor Soph! Der er en deadline!! Hvilket gør det ganske ok at starte stille ud. De faste morfar-dage er mine arbejdsdage. Mens jeg resten af ugen er hjemmegående mor med masser mor-kærlighed. Det er sgu også lækkert at stadig have lidt ekstra “barsel”. Jeg har det egentlig super godt med at hun er over 1 år, når hun starter i vuggestue. Hun er så klar til det! Allerede nu søger hun andre børn og hopper af glæde bare der er et andet barn i syne. Hun er også kommet igennem den sværeste periode af separationsangsten. Jeg føler hun er mere rustet, hvilket også betyder det er lidt nemmere for mig at overlade hende til et nyt sted. Åh det er lidt et dillema ik? Jeg vil gerne have hende tæt på mig hele tiden ( seriøse letting go-issus ) og på den anden side ønsker jeg at hun skal simuleres, være sammen med andre børn og finde glæde i vuggestue livet. Jeg er helt sikker på, at jeg vil stor-brøle de første mange gange jeg aflevere hende.

I øvrigt tager jeg hatten af for de kvinder som går hjemme med deres børn. Trods jeg elsker mit datter højere end alt andet, så er jeg simpelthen for kreativ en sjæl. Det selvstændige liv, hiver i mig, hvilket er heldigt da jeg også er alenemor uden et par millioner på kontoen. Mit mor-hjerte har dog et ekstremt behov for at vide hun store-trives og er super glad. Puha det bliver en stor dag!

above-copenhagen-lookbook-released12

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN LYKKELIG STUND