DEN BEDSTE AMME BH

Alle førstegangsmødre stiller sig selv spørgsmålet: “Hvilken bh er den bedste til mine sten-hårde-silikone-lignende baby madkasser?” Ja, vi har alle været igennem møllen, for at finde den bedste bh til brysterne der engang var ens egne og forresten også VAR yderst fine! I den næste lange amme-tid, betegnes de ikke som andet, end den vigtigste ernæringskilde for dit lille nyfødte barn! Deal with it!
Amme bh’er er ikke noget vi på nogen måde har et forhold til, ihvertfald ikke FØR vi får børn. Pludselig bliver de en del af vores hverdag, den eneste bh vi rocker day in and day out og så skal de dælme også være rare at have på! Jeg deler idag den bh, som jeg syntes er den bedste amme bh – og jeg har afprøvet MANGE, dyre som billige men intet slår altså H&M’S MAMA! Heldigvis er det også en af de billigste på market! Stylen MAMA er uden tvivl skide blød og pisse behagelig at have på, nok vil vi alle sammen gerne være super sexede men lad os være realistiske her – du skal have den på 24/7 ( også sove med den med mindre du ønsker at vågne op badet i mælk ) så sexet skal stoppe med at være højst på din liste! Med det slatten maveskind, det fedtede hår og den manglende søvn ( som du måske først skal opleve om et øjeblik ) er du for at sige det pænt: Pisse ligeglad med sexet!
Så hvis du er i tvivl om hvilken amme bh du skal vælge, så kig nærmere på H&M’S MAMA. Du vil takke dig selv for det senere 🙂
Fedt!!!!
Jeg har lige bestilt dem 😁👍
Nåede aldrig at finde et ordentligt match sidste gang jeg var ammende, så håber på du har ret ☺
Og er glad for jeg så ikke gik over til nogle af de helt dyre endnu 👌