DANIELA TESTER OLAPLEX!

Danish beauty award // Blogger’s Choice Award.
Jeg har tidligere skrevet flere indlæg om olaplex, sidst i forbindelse med deres normering til Danish beauty award ( Læs mere her ). Én af de primær opgaver som dommer til den fantastiske Blogger’s Choice Award, har været at teste produkter. Da vi bloggere ikke er professionelle og ofte ikke udannet inden for skønhed, sætter jeg en stor ære i at være forbrugerens stemme!
I øjeblikket lider jeg af bækkenløsning og den sidste tid været begrænset for mig, derfor er jeg super lykkelig for at have de bedste veninder, der elsker at tag mine blog-opgaver på deres skuldre! Min skønne veninde Daniela blev derfor sendt forbi Gun-Britt i Ny Østergade, til en skøn Olaplex behandling og du kan læse om hendes første møde med Olaplex her:
Det er altså lidt dejligt når ens veninde er blogger og specielt når der falder lidt af til hendes veninder. Så jeg har været så heldig at få en Olaplex behandling hos Gun-Britt i Ny Østergade.
Jeg kommer ind i salonen og bliver budt velkommen af det meget venlige personale. Derudover bliver jeg budt på den mest lækre smoothie bestående af soyamælk med vanilje, hindbær og bananer. Den var SÅ lækker! Lige fra da jeg kom til jeg gik var der bare så god service.
Jeg har hørt rigtig meget om olaplex, men man er vel altid lidt skeptisk. Man hører jo om så mange ting i dag, så hvilken forskel skal den kunne gøre som ikke en almindelig hårkur ikke kan gøre?
Men jeg må sige at jeg virkelig er imponeret. Det føles som om mine hårstrå er blevet tykkere og de er ikke nær så skrøbelige. Jeg har meget fint hår og føler lidt at det knækker ret ofte. Men mit er bare blevet så meget stærkere!
Olaplex består af tre faser. Fase 1 og 2 får du lavet hos frisøren og fase 3 er en behandling du kan lave derhjemme. Men du får mest ud af få lavet fase 1 og 2 da det er der der virkelig sker noget i processen.
Efter behandlingen blev mit hår stylet. Jeg er ikke så god til at lave krøller, så jeg elsker at der bliver gjort lidt ekstra ved mit ellers meget flade hår. 😊 På vejen ud får jeg da lige stukket en pose i hånden med nogle vildt lækre produkter fra Gun-Britt. Kan virkelig anbefale “Dry volume booster” hvis du har fint hår som jeg. Den gør altså bare lidt ekstra ved volumen og den holder hele dagen.
Tusind tak til min dejlige veninde Signe for at give mig denne oplevelse.
Det kan klart anbefales at få lavet en Olaplex behandling hos Gun-britt hvis man gerne vil forkæle sig selv. 😊
Fik hun også farvet sit hår? 🙂