PTSD - én af de livsændrende situationer - SIGNE MØRKEBERG SJØSTRØM
ET DUKKEHUS MED MAILEG

PTSD – én af de livsændrende situationer

Det ramte mig, at det i år er 10 år siden mit overfald som udløste min PTSD. 2008. Et overfald som har sat sine spor i mit liv siden. Jeg var 25 år, nyuddannet og klar til udføre det mantra der havde fået mit til at tag uddannelsen som pædagog. “At gøre en forskel som gør en forskel“. Et brændende ønske, som ændrede sig kort tid efter jeg havde fået et fint diplom. Det er italesat her på bloggen. 2 gange over de 8 år jeg har haft bloggen. For at være præcis. Med et hudløs ærligt indlæg omkring én af mine største udfordringer, efterfuldt af mit liv med posttraumatisk stress.

“Et overfald som resulteret i en akut indlæggelse, 3 brækkede riben + et brud på nyren. Yes jeg var medtaget, og de indre blødninger var intet i forhold til hvordan mit sind reageret på situationen. Jeg var direkte ødelagt, uden at vide hvem jeg selv var – Overfaldet var af seksuel grad og som kvinde kan du selv forstille dig de følelser af intet-hed jeg mærkede.”

Uddrag af én af mine største udfordringer.

Jeg tror egentlig aldrig man kommer sig helt. Man bliver et helt menneske igen, som lærer at kende sine begrænsninger og at kommer igennem det værste. Men at slippet ud på den anden side som det samme menneske man var før. Nej. Det er én af de livsændrende situationer. Ikke den gode slags.

Mange øjeblikke er stadig sløret for mig. Perioden efterfølgende er fuldt af huller, som jeg ærligtalt ikke husker. Jeg husker smerten, mens lyden da mine ribben brækkede har hjemsøgt mig i årevis. 10 år efter er det blevet OK for mig at tale om det. Det fylder ikke længere min hverdag og livet har fået farver igen. Jeg er blevet stærkere. Meget! Dog bliver jeg ofte kontaktet af andre kvinder, som har tilstanden posttraumatisk stress inde på livet. Og i fortjener at vide der er lys for enden af tunnelen. Der var mange nætter. dage. måneder. hvor jeg ikke selv troede på det. Men det er der. Virkelig. Lys, glæde og overskud. På mange måder, har min PTSD givet mig meget. Også godt. Der skal ikke være nogen tvivl om at hvis valget var der, ville jeg havde lagt mig syg fra arbejdet den aften. Eftersom jeg ikke kan undslippe faktummet at dét ER sket, vælger jeg at se det positive. Det har også givet mig noget godt. Alle de psykolog timer. Hele den kamp. Har gjort jeg kender mig selv, hver en enkel lille cm af den værste side. Kender jeg. Jeg ved hvordan jeg reagerede da jeg knækkede. Jeg ved hvordan det er at græde til man kaster op. Og det er med babysteps at få det bedre. Babysteps. Det er en lang process. Virkelig. Det er en kamp. At sige andet ville være at lyve! Men det er kampen værd – det er livsglæden værd!

Så står du midt i et liv med posttraumatisk stress, så giv ikke op! Det skal ikke være en hemmelighed at PTSD er en voldsom omgang og ingen dans på roser! Men det er IKKE umuligt at blive hel igen – Du kommer til at smile igen!!

above-copenhagen-lookbook-released12

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ET DUKKEHUS MED MAILEG