HVAD SKER DER? - SIGNE MØRKEBERG SJØSTRØM
FIS OG BALLADE

HVAD SKER DER?

“Hvad sker der Signe?”
Hvad mener du?
Du har ikke udgivet et eneste indlæg i 7 dage? 
Nej der er da ikke gået 7 dage!
“Øh jo!”
“Ej seriøst? UPS!”
Èn af de mange samtaler, jeg har haft de sidste dage! 💋

7 dage er der gået. 7 dage siden mit sidste indlæg. 7 dage hvor jeg har grint, grædt og danset sejersdanse. Der sker faktisk utrolig meget på blot en uge. I øvrigt har jeg en liste af indlæg jeg skal skrive, nyheder jeg skal dele og historier jeg skal fortælle. Men lad mig komme med en hurtig konklusion, jeg er en “intet nyt er gået nyt” typen. Jeg har altid gemt mig bag de skrevende ord, brugt bloggen som et frirum til succesoplevelser men også de ting som gør ondt. Særligt den tid min illusion om familie bristede, var jeg hurtig på tasterne og mellem linjerne fik jeg fortalt lidt af min historie. En shitstorm som bestemt har været røv-hård og i øvrigt med et spædbarn på armen. Well.. Den er ved at lysne op, Kærlighedsvæsnet’s far og jeg har fundet vores form og samarbejdet kører pt. overraskende godt. Hvilket er dejligt og giver pisse meget ro i maven.

Weekenden tilbragte jeg på et get-away i Århus med denne lækkerhed og vores pragtfulde unger, som er én ud af mange punkter på min liste over kommende indlæg. Desværre frøs vi sindsygt meget i tivoli, resultat: jeg fik feber ( 38,7 ) og vi måtte korte vores tur ned. Ude er godt men hjemme er altså aller bedst når man ikke er på dupperne.

Working girl. Vi har netop signet en über sej kunde som jeg vitterlig glæder mig overdrevet meget til at dele med dig! Dagene flyver virkelig stærkt og arbejdet optager det meste af min vågne tid. Det er SÅ fedt!!

I aften. Den skal jeg tilbringe sammen med mit fantastiske blognetværk, Bloggers delight. Midt i min forvirring havde jeg sgu dobbelt booket mig selv. 2 gange! Bloomingville holder præsentation af deres fabelagtige AW kollektion, mens der er gallapremiere på Violinisten i indre by. Selvom jeg selv mener at min popo NATURLIGVIS fortjener at være på den røde løber, så er jeg et rendyrket familie menneske og har sendt Marie afsted til den røde løber. Mens min aften bliver tilbragt med min blog-familie 😉

above-copenhagen-lookbook-released12

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FIS OG BALLADE