REFLEKTION: ER DET I VIRKELIGHEDEN MIG SOM ER SNOT DUM?

DET SKETE BARE IKKE!!!

signemorkebergsjostrom-906

Åh nej! Det skete bare ikke!! Den første tanke, som skejfede da den irriterende smælde lyd kom. På vej ned af trapperne i morges, ville Kærlighedsvæsnet op i mine arme. Naturligvis, er der altid plads i mine arme til hende, dog er der ikke så meget tid til udfaldet. Well.. Jeg stod skævt på trappen, fik taget hende op, da lyden kom. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at lyden fra min ryg 100% nok ville straffe mig senere. Jeg kunne allerede mærke dét, på vej ned af trapperne. “Det her er ikke godt“, “Oh oh” og “Godt jeg har en fys tid idag” var tre sætninger som gentagende blev sagt i hoved. Forsigtigt trillede jeg Kærlighedsvæsnet afsted i klapvognen. Så sød som hun er, var humøret højt. Nu er jeg kommet halv igennem dagen og har været til min fysioterapi tid. Det gør stadig pisse ondt! Jeg burde ligge på sofaen, med en varmepude. Til mit forsvar forsøger jeg, at komme igennem min mail og arbejdet MED en varmepude på ryggen. Tror desværre jeg kan kysse det juleevent hos Amaze Press farvel, til fordel for panodil, dyne og.. ja.. varmepuden. Ej, det er jeg bare så øv over altså! Hvorfor sker disse ting, altid på de mest ubelejlige tidspunkter?

I øvrigt, hvordan kan man som alenemor være bundet til sengen? Det er et udemærket spørgsmål med et svar som lyder: Det kommer ikke til at ske. Ja vist, kan jeg ligge og glo på netflix, når Kærlighedsvæsnet er i vuggestue i morgen. Hvis jeg ikke var så dårlig til at ligge stille og lave ingenting, ville det sikkert være pisse hyggeligt. Men faktummet er jeg ikke er super god til at lave nada en hel dag. Anyway, når mit barn er hjemme, er det blot at suck it in og gøre hvad der skal gøres. Intet mindre end hold ud! I disse situationer, ville jeg dælme elske en møg skøn mand som liiiiiige kunne hjælpe mig.

Pis, lort og hold i ryggen!
Man må godt bande ind imellem ik?

En lille update, som jeg fik delt over intet mindre end et par videoer på min instagram story. Jeg fik slugt nogle panodil og smurt med voltaren, og endte med at tag afsted til det lækre juleevent alligevel. Hallelujah for voltaren!! Og et pisse skønt event! Hvem lad dog en aften med frie arme passere uden man er døden nær ik?! Elsker min datter, men en fri aften i ny og næ, gør mig altså til en bedre mor.

above-copenhagen-lookbook-released12

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

REFLEKTION: ER DET I VIRKELIGHEDEN MIG SOM ER SNOT DUM?