PSSSST TOMMY X GIGI ONLINE NU

RO OG NÆRVÆR

Indlægget indenholder reklame links. 

signemorkebergsjostrom-1

Det føles faktisk som enormt lang tid siden, at Kærlighedsvæsnet og jeg har haft en hel weekend kun os to. Først var vi en tur på landet hos mine forældre, så Bornholm og sidste weekend blev min barndomsveninde gift. Alt i mens hendes far også har haft samvær nogle timer. Ren dyrket mor / datter tid er tiltrængt! Denne weekend, er det kun hende og jeg og det er dælme pragtfuldt blot at nyde. Ro og nærvær, uden planer, ingen skal-opgaver, ingen aftaler – kun vores egen tosomhed. Hvor er det dog bare vigtigt, at prioritere de dage!! Havde egentlig lovet mig selv, ikke at skrive indlæg denne weekend. Men Kærlighedsvæsnet tager sig en lur og jeg befinder mig foran skærmen, mens jeg deler ud af mine tankestrømme.

Lejligheden ligner lort. Der er legetøj over alt. Morgenmaden står stadig på bordet og jeg burde gå ned med affaldet. Men nej, det er en weekend hvor der ikke er nogle “burde”, der er tegnefilm, sofa-hygge, Marie-kiks, fingermaling og en tur i centeret, hvis overskuddet melder sig. Det hele fylder og jeg er faktisk fuldstændig ligeglad! Kvalitetstid, nærvær og kærlighed, er det eneste som rumstere i mine tanker. Weekender som disse, føles så dejlige og på en måde bringer de os tættere på hinanden. Kærlighedsvæsnet, har hele morgen krammet mine ben, givet masser kys og grint højere end normalt. Jeg tror, nærværet er tiltrængt for os begge!

Jeg har forbedret mig. Køleskabet er proppet med mad. I aften skal vi have dunser og rodfrugt-pomfritter med mayo. I morgen skal vi have rester! Enkelt, simpelt og nemt. Kærlighedsvæsnet står altid på hendes skammel, mens hun hjælper til med at lave maden. Det er faktisk pisse sjovt, i hverdagene også pisse stressene. Men hun elsker det, så det bliver prioriteret. Måske skulle vi bage en lille kage 🙂

Nå det var dagens tankestrømme :*
God weekend!

above-copenhagen-lookbook-released12
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PSSSST TOMMY X GIGI ONLINE NU