EN LILLE UPDATE PÅ LIVET - SIGNE MØRKEBERG SJØSTRØM
INDRETNINGSDETALJER FRA MIT SOVEVÆRELSE + 25% RABATKODE

EN LILLE UPDATE PÅ LIVET

signemorkebergsjostrom-8

En lille update på livet, som faktisk behandler mig ganske godt! En uge i syden varme var fantastisk. Kærlighedsvæsnet har fået vuggestueplads. Jeg er startet arbejde. Snart skal vi fejre 1 års fødselsdag. Der er så mange ting, så mange mennesker og så mange minder at være taknemmelig for. Jeg klager ikke! For 8 mdr siden følte jeg at jeg stod i en shit-storm. Jeg blev alenemor og det har taget tid at bearbejde. Hvor imod jeg den dag idag er afklaret og oprigtigt lykkelig. Det er sjovt som tiden altid er en fantastisk faktor ud af svære tider ik?

Når jeg ser tilbage, var det fuldkommen det rette valg. Trods jeg stadig er små bitter over jeg følte min barsel gik med udfordringer, underskud og bearbejdelse i min nye titel, fremfor nydelsen af forelskelse i mit barn. Føler hun mistede mest! Jeg var påvirket af det hele! Det er dét sværeste, føler jeg ind imellem har svigtet hende, da mit overskud ikke var på det højeste. Ingen babysvømning, ingen babyrytmik og ingen legestue. Jeg har banket mig selv i hoved, igen og igen. Men det nytter jo ikke noget at se tilbage, kun fremad. Jeg takker mig med, at hun aldrig vil huske tiden. Ej heller vil hun se sig selv som et skilsmissebarn. Hun var så lille da det skete, at hun ikke vil føle afsavn af en samlet familie. Mor, far og børn. For os som er vokset op i en kernefamilie, ved at det ville være forfærdeligt hvis vores forældre splittede op. Men sådan vil hun aldrig føle. Hun vil have en mor og en far, som er super glade hver for sig. Glade forældre, giver glade børn! Jeg var bevist fra starten, at tilgive ikke var en mulighed for mig, men samarbejde det er en nødvendighed for hende. Det betød mere. Det takker jeg mig selv for nu. Virkelig!

Hvad så nu? Lige nu nyder jeg inderligt min datter. Vores tosomhed og hverdag. Hun beriger min verden med så meget endeløst kærlighed. Desuden starter hun snart vuggestue og vi skal finde vores plads i den nye hverdag. I øvrigt er jeg sikker på, at jeg nok skal forelske mig hovedløst i en skøn mand! Jeg er vokset i alt det her og er egentlig meget mere klar på hvilke kvaliteter jeg ønsker i en partner. Desuden er single-livet sgu slet ikke så tosset 😉

above-copenhagen-lookbook-released12

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INDRETNINGSDETALJER FRA MIT SOVEVÆRELSE + 25% RABATKODE