NYHED FRA DECUBAL

KUN 8 DAGE TILBAGE

signemorkebergsjostrom-4 signemorkebergsjostrom-3

Indlægget indeholder affiliate links!

Kun 8 dage! 8 dage til en kæmpe kapitel i vores liv er slut og min barsel tid er overstået. 8 dage til jeg åbner min forretning igen og en ny slags hverdag starter. 8 dage og jeg føler mig på ingen måde klar! Føler alting halter. Virkelig. Kærlighedsvæsnet har ikke fået vuggestue plads endnu. Det kræver planlægning og disciplin! At skulle arbejde hjemmefra, på et og samme tidspunkt at hun bliver passet i rummet ved siden af. Trangen til kys og kram, bliver svær at modstå! Hvem har det dog sværeste i separationsfasen? Haha det er mig!

52 uger, helt præcis så lang tid har jeg været på barsel. Noget der ligner et år, er gået og det har været intens. Jeg har grint enormt meget, grædt en smule og forelsket mig fuldstændig i det smukkeste væsen, også kaldet min datter. Trods jeg elsker mit erhvervsliv og ja, bloggen. Så kunne jeg sgu godt nappe 6 mdr mere! Jeg ved der er nogle, som glæder sig til at starte på arbejde efter barsel. Det er bare ikke mig, jeg higer ikke efter 56 timers arbejdsuge ( livet som selvstændig ). Måske fordi der er sket alt for meget. Eller måske fordi hun ikke er indkørt i en vuggestue og jeg kan ånde lettet op. Velvidende om hun stortrives i daginstitutionen. Jeg er sikker på at når den nye rutine og hverdag er begyndt, skal det nok blive godt. Det første skridt, er altid det sværeste ik?

Jeg er så heldig, at min far netop er gået på pension. Han er en kæmpe hjælp! 2 faste morfar-dage mens min mors dejlige veninde Annie kommer 1 dag. En glidende start og jeg nyder det! Idag har jeg taget forskud på opstarten. Fornuftige kvindemenneske! Jeg har været ude til lidt forskellige møder her på Nørrebro og du skal da ikke snydes for et outfit post! Jeg rockede en gamle læder sag fra 2NDDAY ( Lignende jakke her ). Jeg har simpelthen været så glad for den jakke med de lækre skulderpuder. Selv efter flere år, matcher den ind i sæsonens mode og brede bukser. Elsker sådan nogle køb! Sidste år købte jeg mine HAN Kjøbenhavn solbriller, som stadig er røv cool!

 Det var dét jeg havde på hjertet idag, hvis du har nogle gode tips til at komme igennem separationsfasen. Let me know 😉

above-copenhagen-lookbook-released12

2 kommentarer

  • Mor til Vixen

    Mit bedste råd som jeg ville ønske jeg havde vidst første gang er at det er sværest for dig og din baby bliver ikke sur eller straffer dig efterfølgende… jeg gik med dårlig samvittighed i næsten et år over at aflevere min dyrebar skat og da jeg endelig accepterede det, fik jeg en meget bedre oplevelse af det hele…
    hov jo og kysse dem hudløse når du henter – pludselig gider de ikke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYHED FRA DECUBAL