AMMEVENLIG OVERSIZE KJOLE

EN VIN OG SMØGER SITUATION

IMG_1305

Jeg må indrømme at lysten til at skrækslagende stikke af med en god vin og en hel pakke smøger, bare li for at reflektere lidt over hele situationen – den er begyndt at dukke op! Bare rolig, det sker selvfølgelig ikke, da jeg hverken ryger eller kan løbe nogensteder i den bækkenløsnings / vand i kroppen tilstand som jeg pt er i!!

Realiteten er at jeg om 2 dage er mor, et helt nyt kapitel i livet skal til at starte og jeg ved slet ikke hvad det vil sige at være mor, at have ansvaret for et lille, uskyldigt og smukt væsen. Det er noget nyt og det kan dælme være skræmmende ( oven i fantastisk, dejligt, lækkert og den rene kærlighed )!! Det eneste jeg ved er, at jeg ejer en drivkræft større end nogensinde før og en stærk motivation for at skabe de bedst mulige rammer for hende! Det overskygger fuldstændig mine egne og alle andres behov, bare hende, hende og hende <3

Vores smukke nye lejlighed er på ingen måde klar til at vi kan flytte ind og i min facebook termin gruppe, har der været flere historier om kejsersnit. Nogle ok og nogle virkelig skræmmende – Det er SÅ meget en vin og smøger situation! Er der nogle som vil fortælle mig en solstråle historie om kejsersnit nu!! I REALLY NEED IT BAD!

above-copenhagen-lookbook-released12
   

4 kommentarer

  • Heidi

    Haha, kan godt forstå dine tanker omkring kejsersnittet – jeg var selv hunderæd for at det skulle ende med et kejsersnit…men det gjorde det. Et akut kejsersnit (og jeg var ellers forberedt til tænderne i forhold til vaginal fødsel – så meget for de penge ud af vinduet:). Kejsersnittet var helt uproblematisk. Jeg var smertedækket hele tiden og kan kun huske lidt ømhed de efterfølgende dage. Såret helede hurtigt og helt som det skulle. Nu er der selvfølgelig arret, men hver gang jeg kigger på det, undrer jeg mig over, at det kan være SÅ lille. Mit barn har heller ikke haft nogen mén af det indtil videre (7 mdr). Nu kan jeg nogen gange tage mig selv i at tænke, at det da egentlig var meget nemmere end en vaginal fødsel, både under og efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Jeg har født to gange. Første gang var ved planlagt kejsersnit. For mig var det den fineste oplevelse. Stemningen på operationsstuen var fantastisk. Læger og sygeplejersker var i strålende humør og blev ved med at sige at det var en fest dag. Selv var jeg selvfølgelig nervøs, da jeg ikke vidste, hvad der ventede. Da først bedøvelsen var lagt, gik det bare stærkt og så var min skønne baby ude. Det, som gjorde mest ondt, var at få lagt drop i hånden, og det skyldes mere nerver end noget andet. På opvågningstuen (der venter man på at bedøvelsen forsvinder fra benene så man kan gå igen) var der brød, drikke og et flag. Vi hyggede. Baby blev lagt til brystet og vi var bare lykkelige. Det første døgn fik jeg ret mange smertestillende piller og det gjorde ret ondt, når jeg skulle rejse mig for at gå på toilettet. Jeg var indlagt to dage alene sammen med baby, da der ikke var plads til manden. Det gjorde mig faktisk intet, da jeg var mere tryg ved at der var sygeplejersker, der kunne hjælpe og da det var fint at en af os fik sovet. Han var der jo fra tidlig morgen til sen aften. Efter en lille uges tid tog jeg ikke længere smertestillende og jeg har aldrig haft problemer. Arret er nu 4 år senere næsten helt usynligt. Alt i alt en fantastisk fin oplevelse! For et år fødte jeg naturligt og det var på alle måder en million gange mere smertefuldt både under og efterfølgende. Men det glemmer man heldigvis 🙂 For mig var kejsersnittet en bedre oplevelse, da jeg havde mere overskud til at følge med og var mindre medtaget. Så glæd dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AMMEVENLIG OVERSIZE KJOLE