ENDNU ET SKØNT SOMMER LOOK

DER VAR MINE FØDDER!

IMG_5075

Det er efterhånden noget tid siden jeg har sagt farvel til mine fødder, som forlængst er forsvundet under min gravide mave. Det er sgu et dejligt gensyn at se dem igen! Det er vildt hvor meget kroppen ændre sig mens det lille kærlighedsvæsen vokser i maven! Faktisk er det en temmelig vild følelse, at mærke et væsen vokse inde i dig – det kan på ingen måde sammenligenes med noget andet jeg har prøvet!!!

I et mix af at være noget vidunderligt og virkelig skræmmende, så skal jeg snart være mor. Det er jo for vildt! Ikke mindst så bliver det dælme dejligt, både at se hvordan hun ser ud – har hun mon Tobias´s læber og min næse, hans eller mit hår og hvordan er hendes sind, åh så mange tanker! Jeg er begyndt at glæde mig meget til at hun kommer ud, både at have hende i mine arme men også at få min egen krop tilbage 🙂 jeg må indrømme, at jeg passer en del bedre på mig selv – det er jo ikke kun mig i min krop længere, og beskyttergenet er vokset! Tobias og jeg snakker en del om vores nye roller som forældre, det vil ændre hele vores liv – vi er blevet voksne!! Jeg er sikker på at hun bliver fars pige, han er god som dagen er lang og han vil helt sikkert have svært ved at sige nej til hendes charme – hvor imod jeg nok bliver den mere strenge mor. Det er nu altså mærkeligt at prøve at forbedrede sig på noget, som ingen af os har nogen ide om hvad indebære.

Det samme gælder bolig, hvad er vigtigt som børnefamilie? Ændre ens behov sig i forhold til område og plads? Der er så mange valg, som skal træffes og det kan være virkelig svært at træffe dem udfra noget som ikke er genkendeligt. Vi har aldrig prøvet det ansvar som der er i at få barn.

Det er en livsændrende tid for os begge!!! 🙂
P.s fødder jeg savner jer stadig!!!

above-copenhagen-lookbook-released12

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ENDNU ET SKØNT SOMMER LOOK