VIVIENNE WESTWOOD KÆRLIGHED

VI HAR DATOEN FOR HVORNÅR VI SKAL VÆRE FORÆLDRE!!!

velkommenhjemskat-1 velkommenhjemskat-2 velkommenhjemskat-3

OMG vi har datoen for hvornår vi bliver forældre til jordens lækreste lille sag!!

Forleden dag var jeg på Herlev hospital, til en fødselsaftale som mest af alt var for at planlægge mit kommende kejsersnit.
Som jeg tidligere har nævnt er begrundelsen for kejsersnit min tidligere posttraumatisk stress, alle omkring mig er bange for at smerterne vil aktivere nogle gamle følelser. Mest af alt ville jeg være nervøs for, at jeg ikke kunne være den mor som jeg ønsker at være, hvis de følelser blev aktiveret. Når det kommer til en begyndelse af noget så stort og smukt, så er det ikke en chance jeg eller andre mener der bør tages. Og derfor er valget truffet, jeg skal have kejsersnit!

Det er lidt mærkeligt at kende datoen for hvornår vores lille kærlighedsvæsen kommer ud og siger hej til verden! At byde hende velkommen, bliver uden tvivl en meget stor dag i begge vores liv! Det gør dog også planlægningen af hendes ankomst lidt nemmere, vi ved hvornår vi skal invitere begge hold af bedste forældre til hospitalet, hvornår alting skal være købt og klart + som bonus kan vi følelsesmæssigt forbedre os på noget, ingen af os har en ide om hvad egentlig er. At blive forældre er både en vidunderlig og surrealistisk tanke!

Min termin er den 14 maj, den blev ændrede fra den 19 maj til den 14 maj til nakkefoldsscanningen. Efter den yderst søde overlæge og hans team har nærstuderet mine scanninger og vandrejournal, har de sat kejsersnittet til den 11 maj. Den dato vores lille kærlighedsvæsen vil blive bragt til verden, den dato at vi bliver forældre, den dato som resten af hendes liv vil være hendes dag – wauw!! Hey jeg bliver mor den 11 maj!!!

Der er selvfølgelig chance for at jeg går i fødsel før, og at det bliver et akut kejsersnit, men det krydser vi fingre for ikke sker! Udover den glædes nyhed vi har fået med datoen af hendes ankomst, så har de valgt at indlægge os i 5 dage, frem for de normale 2 dage som førstegangsfødende. Blot for at forhindre at jeg føler nogen form for smerte under forløbet. Morfinen bliver min nye ven! Jeg tager virkelig hatten af for Herlev hospital, jeg føler mig i vildt gode hænder og synes det er super fedt at de går den ekstra mile for at passe på mig og kærlighedsvæsnet!

Nu glæder jeg mig bare inderligt til den 11 maj!!!
Let the countdown begin :*

above-copenhagen-lookbook-released12

4 kommentarer

  • Anja

    Jeg er virkelig ked af at skulle sige det, men jeg bliver sgu lidt irriteret over at læse dine indlæg indimellem. For det første er der så ofte stavefejl, det er en ting, og det kan jo selvfølgelig være tastefejl, men ret ofte er der også faktuelle fejl og det er bare forkert! Det giver måske nogle mennesker en forkert ide om ting. Eks dit indlæg på et tidspunkt om vuggestuepriser og nu det her med “standard” dage for indlæggelser når man føder. Der er altså ingen der indlægges partout i 2 dage! Det gør man ikke mere og det er ret længe siden og dem der vælger dette er ikke indlagt men på barselshotel. Så kan det selvfølgelig være omstændigheder der gør det anderledes! Udover det, så synes jeg det er så synd for dig (kan se der selvfølglig er grunde men…) at du ikke oplever en naturlig fødsel. Det er så ærgerligt der er en stigende tendens til at kejsersnit gøres “populære”, barnet har jo trods alt bedst af en naturlig velkomst til verdenen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anja. Det er jeg ked af at høre at du direkte bliver irriteret over at læse mine indlæg. Dog kan jeg fortælle at jeg er ordblind og har skrevet tidligere et indlæg omkring dette. Det er en del af mig som jeg desværre ikke kan ændre, så andre må sgu tag mig for den jeg er eller lad vær med at følge min blog! Jeg tror ikke på begrænsninger, og ønsker ikke at ordblindhed skal begrænse mig i at skrive min blog 🙂 Ang. indlæggelser, er denne gravid-verden ny for mig, jeg ved blot at tilbudet om at blive på hospitalet i 2 dage er gældende for alle første gangsfødende og at dette ofte bliver PÅ hospitalet og IKKE på barselhotellet. I min verden betyder det indlæggelse, i din er det en anden 🙂 Ang. Kejsersnit ønsker jeg ikke at kommentere på det, da jeg synes den er fuldstændig ligegyldig. Jeg har ingen muligheder i forhold til dette men andre mennesker må træffe de valg i livet som de finder bedst for dem selv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke jeg glæder mig vildt til at møde hende!! : )

    Jeg fik selv planlagt kejsersnit, som dog gik igang af sig selv en uge inden, da vandet pludselig gik.

    Men det forløb bare så fint. Jeg blev hentet i en ambulance, som stille og roligt kørte mod Hvidovre hospital og derefter fik jeg faktisk lov at ligge med veer i ca 12 timer, da de ikke lige havde tid til at lave mit kejsersnit haha. Men. Det var faktisk rigtig fint og ventetiden gik hurtigt.

    Ps. Lad os snart ses xx

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak skønne kvinde <3 Jeg glæder mig helt vildt til vi skal gå turer i Frederiksberg have og nyde en latte mens vi sludre :*

      OMG 12 timer!!! Jeg håber hun venter med at komme til den 11 maj så :O

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIVIENNE WESTWOOD KÆRLIGHED