MAN SKAL IKKE BLANDE SIG….. MEN!!!! – SIGNE MØRKEBERG SJØSTRØM
LEJLIGHED OG GULVTÆPPER

MAN SKAL IKKE BLANDE SIG….. MEN!!!!

IMG_0116

Det går altså direkte i mit preggo-hjerte!
Forleden dag mødtes jeg med en preggo veninde på Starbucks, en virkelig hyggelig is-kaffe-kvalitetstid. Der var en gruppe kvinder med deres børn, som sad lige bag ved os. Som alle børn legede de larmende rundt, but whatever det er jo børn!!

På et tidspunkt bliver den ene mor vidst frusteret over sin kære søn, hun vælger at sætte ham ud på gaden.. Øh vel og mærket, UDEN jakke, hvorefter hun lukker døren! Der står hun vredt og kigger på sin søn i lang tid, som tydeligvis fryser i vinter kulden iført en t-shirt – som om det er en del af hendes barns opdragelse. “Hvis du ikke gør hvad jeg siger så kommer du ud i vinter kulden i t-shirt, foran alle mennesker“. WTF!!!

Jeg kan mærke jeg bliver helt vred, bare af at skrive det her!!
Mit hjerte bløder for den lille dreng, åh gud hvad er det for noget?!
Jeg går all in for børneopdragelse i børnehøjde! Jeg er sikker på at man ind i mellem som forældre bliver pisse frustreret og vælger den nemmeste løsning MEN hvor går grænsen? Kan man i det offentlige rum tillade sig at sige noget? Bør man overhoved blande sig?
I mit visuelle sind var jeg igang med at hive hoved af hende men valgte pænt at holde mig for munden og blive indvendig sur! Men er jeg bare en kujon? Eller overreagere jeg?

Hvilket fik mig til at reflektere over børne-opdragelse. Jeg har flere veninder med børn, og jeg beundre hver enkel én af dem – de er fantastisk mødre! I dag vil jeg nævne min veninde Haniel, som altid formår at sætte sig ned og med rolige ord forklare sin datter hvad er rigtigt og forkert, for ikke at glemme hvorfor det er på den måde. Hendes datter er så skøn, sød og rolig med en klar forståelse for HVORFOR det ene er forkert og det andet er rigtigt. Det respektere jeg virkelig, og noget jeg inderligt ønsker at tag med i min børneopdragelse.

above-copenhagen-lookbook-released12

5 kommentarer

  • Katrine

    Jeg er ikke helt enig med, at dette er dybt uacceptabelt og på højde med fysisk straf…jeg har i dag to teenage drenge….så godt som voksne, som jeg altid har været alene med…jeg mindes, at jeg selv, har dog aldrig offentligt, men hjemme måtte sætte dem ud i haven en efterårs morgen for, at ” køle af “…der efter kan man tale fornuft med barnet igen….tro mig de to gange på 18 år jeg har gjordt det..har det gjort ondt, men en god mor sætter grænser og sunde grænser er også, at fortælle med handling hvem der bestemmer…mindre børn kan nemt fortælle rigtigt og forkert, men den dag de bliver tweens ændre det dig på ny og her handler simple regler mor og far bestemmer. Den værste fejl der nogensinde er begået er vi i en tidlig alder taler til vores børn som ligesindet.
    Hilsen den erfarede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej det er bestemt ikke en ok måde at opdrage sit barn på. Jeg synes bestemt også om ideen med at gå ud med en frakke til drengen. Jeg får dog også lyst til at sige at når vi ser en situation, ser vi kun den ene side af sagen, ingen ved om moren normalt altid er stille og rolig og kærlig når hun opdrager sin søn, men måske netop den dag f.eks. havde oplevet noget forfærdeligt som gjorde at hun ikke kunne være forstående, rummelig og kærlig.
    Jeg kunne derfor også anbefale at man uden at virke bebrejdende over for moren, spurgte ind til hvad det er der sker. Jeg er sikker på hun hurtigt vil erkende at det ikke er en ok, måde at behandle et uskyldigt og måske ulydigt barn på.
    Blot en tanke til refleksion.
    ILYG

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, what the fuck.. Det er godt nok misforstået “opdragelse”. Men jeg synes godt nok også det er svært, hvornår man skal blande sig, og hvornår man skal passe sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg synes ikke du overreagere, jeg får lyst til at skrive kujon, men det sys heg egentlig heller ikke du er, for det er SÅ svært at vide hvornår grænsen går. Men jeg synes denne mors handling er helt uacceptabel og på højde med at slå sit barn, da det er fysisk afstraffelse.
    Jeg havde nok valgt at gå ud til drengen og give ham min jakke på.
    Børn er børn, og nogle gange er de umulige og man kan få lyst til at sætte dem uden for døren, men der er langt fra tanke til handling. Så sku man måske droppe daten med veninderne, sådan er det nu engang imellem at være forælder

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEJLIGHED OG GULVTÆPPER