MIN LIV MED POSTTRAUMATISK STRESS - SIGNE MØRKEBERG SJØSTRØM
SMÅ FORELSKET

MIN LIV MED POSTTRAUMATISK STRESS

IMG_4494Vi mennesker kan overleve de mest utrolige udfordringer på livets vej!

Min største udfordring til dagens dato var min kamp igennem diagnosen på Posttraumatisk stress / PTSD, som jeg fik i forbindelse med min arbejdsskade ( læs mere her ). Under PTSD overtager krybdyrhjernen, det betyder vi er fuldstændig styret af instinkter og impulser. Nærmere sagt er hjernen i en alarm tilstand, hvor der ikke er tid til rationelle overvejelser. Krybdyrhjernen kan således fastholde et traumatiseret menneske i en ”overlevelsestilstand”. PTSD er for alle som står midt i det, en kæmpe uoverskuelig udfordring – det er på ingen måde en dans på roser eller nem at komme igennem! Min hverdag var ændret fra den ene dag til den anden, så det var trods alt normalt at være ked af det og påvirket af hele situationen. Men fra en svær periode til en diagnose på Posttraumatisk stress med personligheds ændring ved katastrofeoplevelse ( hvilket i grove træk betyder at jeg aldrig ville blive det samme menneske som jeg var før.) var satme en stor kamel at sluge!

“Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, er en psykisk tilstand, man kan risikere at udvikle, hvis man har været udsat for hændelser, der er så voldsomme, at der er tale om en katastrofe.” Kilde: Psykiatrien.dk

Jeg blev på daværende tidspunkt sygemeldt og snakken om førtidspension kunne jeg på ingen måde holde ud. Jeg var blot 25 år da overfaldet fandt sted og 27 år da diagnosen kom – Jeg var ikke klar til blot at forsvinde ud i ingenting! Sagsbehandler, psykologer og arbejdsskadestyrrelsen var en fast del af min nye hverdag – At være syg i det danske system, kræver styrke og den styrke var jeg nød til at finde frem, heldigvis havde jeg mine forældre og tætteste veninder / venner som var en kæmpe støtte for mig! Jeg var i hele forløbet af den overbevisning at jeg skulle føle hver enkel følelse for at komme igennem det!

Til gengæld voksede et endeløse behov for at være normal, at have kontrol over mit eget liv og at et menneske ikke skulle lad mig forsvinde! Ingen bør have den magt over andre! Jeg har arbejdet mig igennem denne diagnose med kognitiv behandling ( Altså psykolog ), det har været en lang og virkelig sej process. 5 år efter diagnosen, kan jeg ærligtalt sige at det er korrekt, at jeg aldrig vil blive det samme menneske som jeg var før, men jeg er blevet et stærkere og mere helt menneske. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg hellere ville være foruden posttraumatisk stress – men det har trods alt gjort mit liv så meget bedre! For mig betød den kreative verden et frirum, mit selvskabte passioneret univers har været min levevej i 4 ( snart 5 ) år.

Så sidder du med PTSD eller andre udfordringer i livet, husk på hvor der er vilje er der vej – DU vil blive hel igen, men det kræver du kæmper! Tag kampen for dig selv, for at din ubehagelige oplevelse ikke skal definere hvem DU er – arbejd dig selv igennem det! Det kan lykkes, jeg gjorde det og du kan også gøre det!

above-copenhagen-lookbook-released12

3 kommentarer

  • Kære Signe.

    Dejligt at du er kommet så flot ud af det!
    Super super flot og super flot kæmpet!
    Jeg lider af det samme og en masse andre lidelser ved siden af – så jeg kender kampen!
    Jeg kæmper stadig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh Inge-Lise ikke en kamp jeg ønsker for nogen mennesker! Det er satme hårdt!! Godt at høre du stadig kæmper, det gør jeg også ind i mellem – men i sidste ende kommer vi ud stærkere, klogere og mere hele. En ting er helt sikkert med den slags kampe, lære vi os selv rigtig godt at kende <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nemlig – under den proces man går igennem for at komme videre lærer man ufattelig meget om sig selv og man finder sider af sig selv som har været pakket væk i årevis

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMÅ FORELSKET